Åben temaaften: Søskenderelationer

Åben temaaften: Søskenderelationer

Temaaften

21. september, 2017
kl. 19:00 - 21:00

Frode Jakobsens Plads 4, 1.
2770 Vanløse

Denne gang sætter LUA fokus på søskenderelationer i alkoholfamilier. Kom og hør søskendeparret Søren og Tina-Marie fortælle om deres opvækst i et hjem med druk.
Derudover giver Line, Anders og Teresa os indblik i deres oplevelser med ensomhed, fremmedgørelse, ansvar og styrker i deres søskenderelationer.

Kan man være ensom i en søskendeflok på tre? Er alle enige om hvad der egentlig foregik derhjemme og hvordan er man mor for sine søskende når man selv er for ung til at gå alene hjem?
Alkohol i familien påvirker alle involverede og det kan være rigtig svært, frustrerende og fantastisk at være flere om at vidne mor og fars misbrug.
Kom og hør os fortælle om vores oplevelser og bliv gerne til en snak bagefter.

Praktisk info:
TILMELDING IKKE NØDVENDIG!
Begrænset pladser – først til mølle (:
Adresse: Frode Jakobsens Plads 4, 1.
2720 Vanløse (30 sek. gang fra Vanløse st.)

Info om LUA:
Lænkens Unge Ambassadører – LUA er skabt med formålet at medvirke til at opbygge netværk, skabe dialog, nedbryde tabuer og formidle viden om følgerne af en opvækst i familier med alkoholmisbrug.

Vi arbejder for at:

– Vise mangfoldigheden blandt børn af alkoholafhængige og synliggøre deres ressourcer.
– Fremme børneperspektivet i samfundsdebatten og alkoholbehandlingen med baggrund i egne erfaringer.
– Skaffe midler til at igangsætte nye gruppebehandlingsforløb for voksne børn af alkoholafhængige over 25 år.
– Skabe mulighed for, at børn fra familier med alkoholproblemer får behandling og hjælp til at håndtere følgerne af opvæksten – uanset alder.

Alle i LUA er opvokset i familier, hvor en eller flere forældre har haft et misbrug af alkohol. Personer med anden opvækst kan også være medlem, blot man sympatiserer med LUAs formål og idégrundlag. Vi mødes månedligt og planlægger formidlingsaktiviteter og sociale arrangementer, søger fondsmidler m.m.