Næste stop kortfilm

Se teaseren

Den fulde kortfilm

luafilmsmall
SYNOPSIS:

18-årige Siv er på vogntur med sine klassekammerater for at fejre, at de netop er blevet studenter. Det burde være den bedste dag i hele hendes ungdom og kulminationen på gymnasietiden, men for Siv handler det kun om at slippe helskindet igennem vognturen. Siv bor alene med sin kærlige, men utilregnelige mor, Pia, som har et alkoholmisbrug. Hun gruer derfor for at få klassekammeraterne på besøg for første gang i 3 år, men Pia har lovet at tage godt imod klassen og holde sig ædru. Siv får dog bekræftet sine bange anelser, da klassen ankommer til et tomt hus, og da Pia dukker op, må Siv kæmpe for at opretholde både sin egen og sin mors værdighed foran hele klassen.

Siv repræsenterer de ca. 122.000 børn i Danmark, der vokser op i familier med alkoholproblemer. Kortfilmen NÆSTE STOP er med til at give børnene en stemme og bidrager til at bryde tabuet om alkoholmisbrug i hjemmet på en respektfuld måde. NÆSTE STOP er produceret af produktionsselskabet Meta Film. 

NÆSTE STOP er instrueret af Daniel Kragh-Jacobsen
Manuskript af Christina Øster
Produceret af Johannes Rothaus Nørregaard & Trin Hjortkjær Thomsen ved produktionsselskabet Meta Film.
Filmen er finansieret af Det Danske Filminstitut, Rudersdal Kommune og Gentofte Kommune.

Materialet har fokus på temaer som; usikkerhed, splittelse, (fra)valg, og det usynlige misbrug. Udviklet af DFI i samarbejde med DR Skole & Tuba.