LUA på Folkemødet

i Nyheder

Hvordan lugter der i et hjem, hvor mor eller far drikker for meget? Hvordan ser der ud? Og hvordan er det i det hele taget at være barn med en fuld forældre? Det og meget andet svarer Camilla og Matias fra LUA på, når de stiller op til interview på årets Folkemøde på Bornholm.

Det er Lænke-ambulatorierne i Danmark, der har inviteret LUA til at kaste lys over, hvordan det er at vokse op i et hjem, hvor mor eller far drikker for meget, og hvordan det kan påvirke ens liv. For vi har alle vores forestillinger – men holder de stik? Det kan man som publikum afprøve til dette arrangement, hvor alle i teltet kan stille de spørgsmål, som man normalt ikke tør stille. LUA opfordrer alle til at komme med nysgerrighed og respektfuldhed og blive en del af vores brud med tabuet om at vokse op med alkoholmisbrug

Kom som nabo, klasselærer, moster eller veninde og stil dine spørgsmål for at blive klogere. Klogere på hvordan alkohol påvirker en familie, hvad der kan være for svært at tale om og på, hvad du selv kan gøre.

Arrangør:
Lænke-ambulatorierne & Lænkens Unge Ambassadører – LUA

Tid og sted:
Fredag den 17. juni kl. 16.00-17.00 i Højers Iscafé

Paneldeltagere:
Camilla Fraas Rasmussen, Lænkens Unge Ambassadører
Matias Rosenkvist, Lænkens Unge Ambassadører

Ordstyrer er Mette Frobenius.